Hva´nu hvis...

  • Vi skal ha`en lille

    Som kommende forældre skal I blandt andet overveje, hvordan I vil holde orlov.

    Det er blandt andet vigtigt, at du som kommende mor giver din skoleleder besked om, hvornår din orlov begynder senest tre måneder før forventet fødsel.

    Kontakt Fjordkredsen og få klarhed over reglerne og hjælp til at planlægge.

  • Jeg bliver syg

    Bliver du syg inden ferien er påbegyndt, har du ret til at holde ferie på et andet tidspunkt, uanset hvor længe du er syg. Du skal huske at melde dig syg så tidligt som muligt på første sygedag inden arbejdstiden begynder. Ligeledes skal du raskmelde dig, når du er rask igen.

    Bliver du syg efter at ferien er påbegyndt, skal du stadig melde sig syg så tidligt som muligt på første sygedag. Ligeledes skal du raskmelde dig, straks du er rask. Ved sygdom opstået i ferien, skal du selv betale for de fem første sygedage. Det betyder, at feriedagene ikke kan erstattes.

    Ring endelig til Fjordkredsen, hvis du er i tvivl om noget.

  • Jeg går på pension

    Overvejer du at gå på pension og har du brug for hjælp og rådgivning er vi gerne behjælpelige hermed -  uanset om du er tjenestemand eller overenskomstansat. Vi laver dog kun pensionsberegninger for tjenestemænd. 

    Som pensionist i Fjordkredsen får du bl.a. tilsendt den årlige aktivitetskalender, hvor du kan læse om de spændende aktiviteter, som Fjordkredsens Pensionistbestyrelse arrangerer. 

  • Jeg bliver afskediget

    Dit job kan blive afsluttet på forskellige måder. Det er derfor vigtigt, du ved, hvordan du er stillet, hvis arbejdsgiveren vil opsige dig. Kontakt den lokale kreds, så snart du føler dit job truet.

    Danmarks Lærerforening hjælper dig, når truslen hænger over dit hoved. Selv om vi ikke kan forhindre, at du bliver afskediget, kan vi være dig til nytte alligevel.

    Klik videre til de sider, der passer bedst til din situation.

  • Jeg får en kritisk sygdom
    Som månedslønnet er du forsikret ved død eller kritisk sygdom.

    Obligatorisk forsikring

    Som ansat på månedsløn er du som en del af din ansættelse forsikret ved død eller kritisk sygdom igennem Forende Gruppeliv. Du betaler selv for gruppelivsforsikringen over din løn, men du får samtidig et månedligt tillæg svarende til forsikringspræmien.

    Du er forsikret, lige meget om dødsfaldet skyldes ulykke eller sygdom, og forsikringen dækker både i og udenfor arbejdstiden og i hele verden.

    Du er også dækket, når du er syg, har ferie, er på barsels- eller adoptionsorlov, og når du har orlov (også uden løn). Du skal i visse tilfælde efter tre måneders orlov uden løn sende dokumentation på din orlov til Forenede Gruppeliv, hvorefter du selv skal betale forsikringspræmien. Hvis du fratræder din stilling på grund af sygdom, kan du i visse tilfælde fortsat være dækket af forsikringen i op til 3 år, hvis du ansøger om det. Du er i denne periode fritaget for at skulle betale forsikringspræmien. Hvis du er i tvivl, hvad der gælder for dig, kan du kontakte os for rådgivning.  

    Udbetaling ved kritisk sygdom

    Hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom, kan du få udbetalt et engangsbeløb på 125.000 kr. Du bestemmer selv, hvad du bruger pengene på.

    Du skal anmelde den kritiske sygdom via Mit Gruppeliv på  Forenede Gruppelivs hjemmeside,  for at få engangsbeløbet udbetalt.

    Sygdommen skal fremgå i forsikringsbetingelserne, for at du kan få udbetalt engangsbeløbet. Det er også en betingelse, at du får diagnosen, mens du er dækket af forsikringen.

Sinaturhoteller

Sinaturhoteller

Sinatur Hotel & Konference ejes af Danmarks Lærerforening. Alle medlemmer bor til specialpris på kædens seks hoteller.

Se flere medlemsfordele

Gruppeliv

Gruppeliv

Frivillig gruppelivsforsikring er et godt supplement til den gruppelivsforsikring, du har i forbindelse med din ansættelse

Feriehuse

Feriehuse

Danmarks Lærerforening disponerer over seks feriehuse og fem lejligheder, som kan lejes af medlemmer og ansatte.

Medlemslån

Medlemslån

Som medlem kan du ansøge om et fordelagtigt medlemslån og låne op til 300.000 kr. Lige nu er renten 5,25% p.a.